En hel del haveejere er så heldige at få pindsvin i deres haver.
Vi bliver ofte spurgt om, hvordan man kan få dem til at blive i haven og til det, må vi hver gang svare, at det kan man ikke.
Det er vilde dyr, der vandrer ud i verdenen, som det nu engang passer dem, men man kan gøre det atraktivt for pindsvinet at blive i haven.
Laver du en bolig og/eller et foderhus til dem og sørger for, at der altid er frisk vand og foder tilgængeligt, er chancen for de bliver, lidt større.
Vi viser her eksempler på, boliger til pindsvin i forskellige materialer og variationer.
Det vigtigste er, at huset står et fredeligt og skyggefuldt sted i haven og meget gerne gemt under en hæk, en busk, en bunke grene eller lignende og når du sætter mad og vand ud, så kig efter, at indgangen ikke er blevet spærret af nedfaldne grene eller lignende, så pindsvinet kan komme ud og ind af sit hus.
Der er ingen garanti for at pindsvinet bliver boende, de har det med at foretrække de boliger de selv finder.
En hurtig løsning kan være at tage en papkasse, lave et indgangshul – gerne ude ved den ene side.
Komme hø eller lign i kassen og komme et stykke presenning over.
Vigtigt når du fodrer pindsvin!!
Hvis du fodrer samme sted hver dag, er risikoen for smittespredning af evt sygdomme øget.
Derfor:
Hvis du fodrer på græs, skal du flytte din foderstation til et nyt sted på græsset hver dag. F.eks højre side af haven den ene dag. Næste dag venstre side osv
Hvis du fodrer på fliser eller terrasse, skal foderpladsen overhældes med kogende vand hver dag. Foder- og vandskåle afvaskes også dagligt
Undersøgelser viser at smitten (fra f.eks salmonella) kan sprede sig fra dyr til dyr på foderpladser. I værste fald kan de alle dø og at du risikerer derfor at miste alle de pindsvin du har i haven.