Æggene klækkes efter 24 timer og bliver til madddikker, der ikke bestiller andet end at spise af deres vært, for at blive store, forpuppe sig og blive til spyfluer.
Spyfluer lægger normalt deres æg på døde dyr, men det er ikke usædvanligt at spyfluen lægger æg på levende hvirveldyr og et pindsvin der er ude om dagen, er et oplagt emne for spyfluen at lægge æg på.
De fleste dyr kradser disse æg af og mærker ikke mere til dem, men et pindsvin kan ikke rense sig selv og derfor er det vigtigt at få kigget godt efter, ellers vil de inden for et døgn, bliver spist levende, dette kan tage op til 7 døgn og er en meget smertefuld død.
Spy kan ikke altid ses med det blotte øje. De kravler ind i øjne, næse, numse osv.
Kan de ikke komme ind igennem åbninger spiser de sig selv til en.
Spy og maddiker kan kun fjernes manuelt, dvs med pincet/kam. Det tager lang tid og kræver en hel del tålmodighed. Man skal være sikker på man har været alle steder, de kravler hele tiden, så hele pindsvinet skal gennemgåes mere end 1 gang.
Hvis du er i tvivl om et pindsvin har det godt, eller om det har spy, er du altid velkommen til at ringe og spørge os til råds og hvis du finder et pindsvin, vil du helt sikkert blive spurgt om du kan se spy.
Her ses spy omkring øjet på et pindsvin.
Spy og nyudklækkede madikker fjernet fra et pindsvin.
Maddiker fjernet fra et enkelt pindsvin.
De små lyse bumselignende prikker, er maddikker, der har boret sig vej ned i pindsvinet og spiser det indefra og ud.
Hvis et pindsvin fejler noget og hvis det ligger ude om dagen, kan spyfluerne komme og lægge deres æg (spy) på det.
Spy ses som bitte små, hvide til gullige, riskorns formede æg der kan ligge i klumper tæt på huden.
De klækker i løbet af 6 til 24 timer til maddiker, som begynder at spise pindsvinet levende, da det ikke selv kan fjerne dem.
Spy kan være vanskelig at opdage for det utrænede øje!
En erfaren plejer kan for det meste godt redde pindsvinet selvom det er angrebet af spy og maddiker, men det haster med at få pindsvinet til en plejer
Hvad er flåt?
Skovflåten er ikke et insekt eller en tæge, men en mide i familie med edderkopperne. En meget gammel familie, der sandsynligvis også sugede blod fra dinosaurerne.
Flåtens cyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Æg og larver er ikke til gene for pindsvin, men det er nymferne til gengæld. De er sorte og på størrelse med et knappenålshoved.
Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og den er nødt til at have to (hannen) eller tre blodmåltider (hunnen) i sit liv.
Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvorefter den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer.
Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. pindsvin, egern, hare eller fasan, og det tredje helst fra en hjort eller til nød et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.
Et pindsvin kan være bidt af op til 500 flåter på en gang og faren for blodmangel er overhængende. Pindsvinet trænger til øjeblikkelig hjælp, så kontakt os venligst hvis I ser flåter på pindsvin.
Flåter kan suge blod, op til 20 gange deres oprindelige størrelse.
Flåter kan være svære at se, pga af størrelse, farve, hår og pigge.
Flåter kan have mange størrelser.
Mider
Nogle gange ser man sære ting i mikroskopet. En af plejestationerne fik et pindsvin ind, som var dækket af noget der lignede sand. Det var ikke sand, men mider. Det krævede lidt detektiv arbejde, at finde ud af hvilke, men en af vores dyrlæger har bestemt dem til at være Caparinia tripilis.
Så ser du et pindsvin, med noget der ligner sand på sig, så skal det tjekkes.
Mider på pindsvinets næse, set på pindsvinet og gennem mikroskop. Det ligner grus, men mikroskopet afslører noget ganske andet!
Tornehovedorm
Tornehovedorm (Oliganthorhynchus erinacei) ses af og til hos pindsvin. De er grimme og pindsvinet dør, hvis det ikke bliver behandlet. På billedet ses årsagen til at snylteren hedder Tornehovedorm – tornen kan borer sig igennem pindsvinets tarmvægge mm og forvolde infektion og skader. Billedet er taget igennem mikroskop, af Pindsvine Plejerne i 2018 – pindsvinet overlevede heldigvis og blev genudsat.
Pindsvinenes tænder
Pindsvinenes tænder kan volde dem store problemer og kan af og til være skyld i, at de desværre må sendes over regnbuen. De gule belægninger er tandsten.
Pindsvin får, ligesom andre pattedyr, betændelse ved tænder, tandbylder mm. Dog ser vi ikke caries. Derimod lider pindsvin af tandsten! Så tænderne skal altid tjekkes.
Pindsvinet på billedet ( det er i narkose) havde ingen tænder i overmunden og som det ses, var de resterende klistret sammen af tandsten. I det her tilfælde var pindsvinet ved at sulte ihjel, plus der var en grim infektion i kæbeknoglen , som muligvis havde spredt sig. Lymfeknuderne var voldsomt hævede. Så hun fik fred.
Ikteæg (Brachylaemus erinacei)
Ikteæg
Ikter er en grim snylter, hvis pindsvinet er ved dårlig almentilstand og der er kommet for mange ikter, er det desværre ikke altid til at redde selvom det får behandling. Der er tale om ikter i tarmsystemet, (ikke leverikter) hvor de bla kan være skyld i betændelsestilstande.
Capillaria
På billedet ses et æg fra snylteren capillaria, en indvoldsorm som både kan gå i lunger og tarmsystem hos pindsvin. Den er almindeligt forekommende og en af dem, vi næsten altid må behandle for. Ubehandlet kan den tage livet af pindsvinet – hvis pindsvinets immunforsvar dykker af en eller anden grund, så stiger antallet af orm og det er en ond cirkel, som ender med et dødt pindsvin.
Billedet er taget gennem mikroskop af Pindsvine Plejerne