Frivillig hjælp
Pindsvine Plejerne er en lille lokal forening, der hjælper pindsvin i nød på Amager og i Storkøbenhavn.
Pindsvineplejerne er en nonprofit forening og vi er derfor helt afhængig af donationer og frivillige hjælpere.
Selv om du ikke kan have pindsvin der hvor du bor, kan vi sagtens bruge din hjælp.
Vi søger nogen der ved hvordan man søger fonde, laver PR, administrative opgaver, finde udsætningssteder og andre ting “bag kullisserne”, så plejerne kan koncentrere sig om at pleje pindsvinene.
Skriv til os på pindsvin@pindsvineplejerne.dk hvis du har tid og lyst til at hjælpe os.
Har du lyst til at hjælpe med pleje, men ikke helt mod på det med sårpleje og akuthjælp?
Der er andre måder at hjælpe med at passe og pleje pindsvin.
Læs her lidt om at være Plejer – hjælpeplejer og staldplejer, to andre vigtige funktioner i pindsvinets vej tilbage til naturen.
Pindsvin i pleje – Hvad laver en plejer?
PP er en lille forening, som kun kan oppebære to plejere : Inge og Dorte Sigga, de har til gengæld travlt.
Her er lidt om, hvad de laver:
Som Pindsvineplejer skal man først og fremmest have masser af tid i højsæsonen, som går fra cirka maj til oktober.
Man skal også være forberedt på, at det er ikke bare er at sidde med dem fordi de er søde, det er hårdt arbejde, der kræver en god psyke.
Der kommer pindsvin i alle aldre, der kommer pindsvin med mange forskellige skader, hundebid, dårlige tænder, pindsvin med infektioner og smerter.
Vi får alt fra moderløse unger til overkørte pindsvin ind. Fælles er, at vi kæmper for dem og sammen med dyrlægerne gør vi vores bedste for at de overlever.
Ofte er pindsvinene fuldstændigt rullet sammen pga. smerte, stress, angst eller andet, så tålmodighed er en nødvendighed, når man håndterer pindsvin, også når det brænder på og der er gang i mange pindsvin på en gang.
Så når man håndterer et pindsvin skal det foregå roligt og uden høje lyde, som forskrækker det. Det vil få det til at rulle sig sammen, ligesom der heller ikke skal være mange personer omkring pindsvinet, som i forvejen vil være stresset pga. de mange fremmede lugte.
Pindsvin der har været ude om dagen, kommer tit ind med spy og maddiker.
Her går der nemt 4 koncentrerede timer med at fjerne dem, alt skal fjernes manuelt og derefter tjekker vi pindsvinet mange gange i døgnet for at være sikre på, at vi har fjernet alle maddiker, bare en overlevende maddike kan være nok til at slå pindsvinet ihjel.
Ofte er de også dækket af flåt, vi har haft pindsvin med op til 500 flåter, som også alle skal fjernes manuelt med flåttang og pincet.
Der er desværre også nogle der dør pga. gift eller svære skader, det er den del der gør mest ondt.
Vi plejer et pindsvin og bruger måske flere timer på at fjerne maddiker, får dem til spise og næste dag ligger den død.
Moderløse unger kræver at man giver dem mad hver 4-6 time, afhængigt af hvor gamle de er, tisser dem af og sørger for de ligger på varme.
I højsæsonen er det ofte, at mand, kone, børn, familie og venner må vente fordi der er et pindsvin der lige skal have hjælp..
Men efter endt behandling kommer vores belønning.
Pindsvinene skal tilbage i naturen.
Det er en af de skønneste oplevelser, når vi efter end pleje kan genudsætte et sundt og raskt pindsvin der hvor det kom fra. Eller hvis det af forskellige årsager ikke kan komme hjem, så at finde en god pindsvinevenlig have i et godt område i nærheden af det oprindelige hjem , sætte det fri og så se det tusse tilbage ud i naturen – det er alt arbejdet og de søvnløse nætter værd!”
Hvad laver en hjælpeplejer?
Dem har vi heldigvis nogle stykker af, vi kan dog – næsten- altid bruge flere.
Når plejeren, i samarbejde med dyrlægen, skønner et pindsvin er færdigbehandlet og det er blevet stabilt, overtager hjælpeplejeren.
Hjælpeplejerens opgave er, at sørge for at pindsvinet bliver fedet op, så det kan klare sig på egen hånd og kan komme ud i naturen igen.
Hvis ikke pindsvinet når at komme ordentligt op i vægt til vinteren, kan det overvintre hos hjælpeplejeren.
Hvor meget plads kræver det?
Som hjælpeplejer, kræver det ikke en stor have, med skov og krat i baghaven.
Pindsvinene bor i kasser enten inde eller ude, alt efter deres tilstand, årstid og pladsforhold hos hjælpeplejeren.
Mulighederne for kasser er mange, alt efter plads og økonomi. Eksempler længere nede på siden.
Økonomien
Udgiften til foder og indretning af kasser, står den enkelte hjælpeplejer for.
Foreningen er frivillig og er derfor afhængig af de fonde der bliver søgt og de donationer der kommer ind.
I første omgang skal dyrlægerregninger og medicin dækkes, men vi satser på at kunne dække udgiften til foder.
Hvis du gerne vil være hjælpeplejer, så send os en mail på pindsvin@pindsvineplejerne.dk med lidt om dig, hvorfor du vil være hjælpeplejer, dine boligforhold mm. og læs hjælpeplejerkontrakten under fanen : At blive udsætningssted/staldplejer”. Og hav tålmodighed – i sæsonen har vi travlt og at du ikke hører fra os med det samme betyder bare, at vi har gemt – ikke glemt – din mail.
Indretning af kasser
Der er utallige muligheder for at indrette kasser til pindsvin.
Mindstekrav er, at det skal være en kasse der svarer til 70 X 45 i bundareal og en højde på minimum 40 cm, da pindsvin ellers vil klatre ud af kassen. (Svarer til en stor flyttekasse)
Mulighederne er mange og det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det er helt og holdent et spørgsmål om temperament og økonomi.
Her vises forskellige muligheder.
Hvis man har et drivhus, der står tomt om vinteren, kan det som her indrettes til overvintrene pindsvin. Her er det blevet lavet med plads til flere pindsvin.
Sovekasser lavet i træ og hø og strøelse på gulvet.
OBS. Må IKKE bruges som løsning om sommeren.
Her er der lavet et bo af 2 flyttekasser og en skoæske, der kan stå indenfor. For at der ikke skal komme fluer ned i kassen, er der lagt et stykke tyl over, holdt fast med en elastik på toppen.
Da den står indenfor og lyset i stuen ikke følger den naturlige døgnrytme, er der lagt et stykke stof over, for at tage det værste lys fra stuen.
Her er det to palleramer oven på hinanden. Sovekassen er en vinkasse af pap, der er skåret hul i, med masser af hø i.
Sørg for at der er et låg der dækker hele pallerammen, med huller, så der kan komme dagslys ned. Sørg så vidt muligt for der ikke kan komme fluer ned i kassen. Evt. sikre det med tyl eller fluenet.
Hvad gør en staldplejer?
En staldplejer fungerer stort set som en hjælpeplejer.
Typisk er det raske pindsvin som er for små til at blive sat ud før vinteren, som kommer i staldpleje og her går de så flere sammen. Typisk fra ca fra nov./dec. til april/maj. er de i stald.
Det er vigtigt at de har rent vand og mad og at staldplejeren holder øje med at de ikke taber sig og ellers agerer normalt. Vi kan altid bruge staldplejere.
Økonomien
Udgiften til foder og indretning af bokse, står den enkelte staldplejer for.
Foreningen er frivillig og er derfor afhængig af de fonde der bliver søgt og de donationer der kommer ind.
I første omgang skal dyrlægerregninger og medicin dækkes, I det omfang det er muligt levere vi foder.
Pindsvinet kan sover en stor del af tiden, den er i stald.
Hvor meget plads kræver det?
Som staldplejer, kræver det at man har en tom hesteboks eller griseboks, der bliver indretter med hampestrøelse og grene – blade, halm – huse som pindsvinene kan sove i.
Ofte kan pindsvinene også sættes ud i naturen, der hvor stalden er. Hvis ikke, kommer plejeren og henter dem når de er vågne og vejret tillader de sættes ud.
Indretning af bokse
Hestebokse og grisebokse har som regel en størrelse, der ikke kan laves om, så alt efter størrelsen, vurderer plejeren hvor mange pindsvin der kan gå sammen i den aktuelle boks.
Mulighederne for indretning er frit op til den enkelte staldplejer, det er også her, et spørgsmål om temperament og økonomi.
Mindstekrav er, at det skal være en sovekasse til hvert pindsvin og der er en fast kant hele vejen rundt på 40 cm i højden, så pindsvinet ikke kan kravle ud.
Nedenfor vises eksempel på indretning.
Copyright. Alle billeder og tegninger på denne hjemmeside tilhører Pindsvine Plejerne, Amager – Stor København, medmindre andet fremgår under det enkelte billede.