En kort introduktion af os, der primært tegner foreningen – det kan være rart at vide hvem man taler med, hvis man kontakter os.
Jeg hedder Inge. For en del år siden blev jeg opmærksom på, at der ikke var så mange pindsvin, som da jeg var barn. Efterhånden som jeg har lært det lille nyttedyr at kende er det blevet klart for mig, hvor mange pindsvin der har brug for lidt hjælp, når de er kommet til skade eller blevet syge. Jeg tror, at jeg har set de fleste skader på pindsvin, og samtidig set at med den rigtige behandling ( ved hjælp fra vores dyrlæger) så kommer de fleste sig og kan komme tilbage til naturen. Mit hjerte er hos det lille skønne nyttedyr, og jeg vil altid hjælpe det. I mit liv kommer pindsvinene altid i første række. Ofte må venner og familie derfor vente.
Jeg hedder Dorte Sigga. Det er efterhånden mange år siden, at jeg tog det første lille pindsvin ind til overvintring og siden er det gået slag i slag.
Pindsvin er jo små nyttedyr, som har et hårdt liv i høj grad pga. os mennesker. F.eks. ødelægger vi deres levesteder og vi gør det svært for dem med vores pæne haver med stenbelægninger, hvor det er svært at finde føde og redesteder.
Så jeg synes godt vi kan betale lidt tilbage for at prøve at hjælpe dem
Også er de nogle ualmindelige søde og troskyldige dyr, som er gået direkte ind i mit hjerte .
Jeg hedder Vibeke. Jeg startede med at være chauffør for Pindsvinevennerne, og da PindsvinePlejerne blev etableret i 2016, fulgte jeg med herover – jeg vil helst hjælpe dyrene i nærmiljøet, da jeg i min have kan se, at dyrene får færre og færre fristeder.
Var i begyndelsen Pindechauffør og tæppe-/hulestrikker, men der var jo også behov for anden hjælp i en nystartet forening, så fik i stedet opgaver på Facebook samt sponsorater/donationer/medlemsskaber.
Jeg hedder Helle. Jeg står for de daglige opdateringer om pindsvinene på hjemmesiden, styrer vores Instagram samt Pindsvine Plejernes Strikkeklub (FB). Søger fonde/legater og har diverse ad hoc opgaver.
Hos stald- og hjælpeplejerne har pindsvinene større plads at bevæge sig på. De bliver tilset og vejet hver dag og der bliver gjor hvad der skal til for at de kan komme ttilbage til naturen hurtgst mulig.
Arbejdet som stald- og hjælpeplejer sker i tæt samarbejde med plejer. Anne, Maria, Birgit, Christian, Sebrina, Chhoden, Tina, Bettina og Honey; vi kan ikke undvære jer. I er plejernes forlængede arm. Med jeres indsats kan vi hjælpe mange flere pindsvin.
Vi har et meget tæt samarbejde med Kongelundens dyreklinik, dyrlæge Anette Fugl Thomsen og med City Dyreklinik, dyrlæge Rikke Hansen. Og vi er meget taknemmelige for deres hjælp, uden dem gik det ikke!